Update fra New Maryland! :-)

Hej venner J

Så er jeg velankommet i New Maryland, Canada.

Endnu er jeg ikke på nettet, så derfor får I nok et par indlæg samtidig.
Egentligt er jeg på vej ud og lufte mine rulleskøjter i nabolaget i dette overskønne sommeragtige vejr der er her i dag, men jeg tænkte at jeg lige ville benytte anledningen at alle var ude af huset lidt endnu til hurtigt at skrive til jer.

Jeg var ved at være godt smadret i går da jeg ankom til Halifax, dog formåede den Pia K-lignede dame på immigrationskontoret at holde mig i gang i lidt over to timer, så der var jeg i hvert fald ikke træt. Jeg traskede rundt på det immigrations kontor der mens hun snakkede med den ene og den anden, ved siden af mig blev damen med burkaen lukket ind, den underlige mand der ikke kunne huske hvad den ven han skulle besøge hed, kom også videre. Og jeg stod der. Great! For at gøre en meget lang og ikke-anbefalelsesværdig historie kort så svarede jeg på spørgsmål til hende damen der i mere end en halv time inden hun konkluderede at hun hellere måtte bestille en billet til København til mig for jeg skulle ikke ind, så fik jeg hende dog overbevist om at hun skulle snakke med Daron (som er faderen i hjemmet her), det gik hun modvilligt med til og efter at have krydsforhørt ham i en halv time og Debbie (hans kone) i tyve minutter snakkede hun med hendes kollega i et kvarter inden de kom ud med en meget støvet mappe og fik mig lukket igennem. Puha!

Nu var jeg så også ved at komme for sent til mit næste fly, selvom jeg som udgangspunkt havde tre timer til at skifte, haha, så jeg blev lige ekskorteret igennem en meget, meget tom lufthavn af en security-mand indtil jeg kom frem til den rigtige gate og ind i jordens mindste fly:

(pic 1)

(pic 2)

Der var vel at mærke kun én række bag mig ;-)

Haha… Jeg tænkte på dig far og den gang du sendte os en sms med ordlyde: ”Propellen på det her fly sidder fast med gaffatape” Hehe.

Men jeg landede i Fredericton og blev modtaget med knus, kram og en masse fine tegninger. Jeg kan ikke huske noget som helst fra køreturen hjem for det meste gik på at jeg fortalte lidt mere om Pia K (immigrations damen) og at jeg skulle tage stilling til om jeg holdte med Boston eller Vancouver i hockey (der var åbenbart finale i går aftes). Hehe.

Vi kom godt hjem og under stor ståhej og hel masse snak blev jeg vist mit værelse:

Så kan man da ikke andet end at falde om på sengen og sukke et lettelses suk – som sagt så gjort! Men jeg havde da ikke andet end lige lagt mig før jeg havde fire børn ved siden af, oven på og, jeg håber ikke, under. Hehe.. Vi pakkede de danmark-kasketter ud jeg havde med til dem og satte kursen mod ovenpå for nu var jeg altså blevet sulten. Pia K havde ligesom ædt den tid som ville have brugt på at spise aftensmad i Halifax, well, well… Men Debbie gravede noget kinesisk mad frem fra køleskabet og, tjek det her, en hel ramme med Pepsi Max! Hun havde læst min blog og, som hun sagde, ”jeg så ligesom en rød tråd hvad Pepsi Max angår”. Så hun havde købt Pepsi Max sidste gang hun var i USA (alt er billigere der, lidt ligesom DK og Sverige/Tyskland, og siden de bor en time fra grænsen kører de indimellem derned og handler) – joy! Så jeg blev loaded med mad og kaffein inden jeg fik en rundtur på børnenes værelser og vi kiggede scrapbog og så lide hockey inden jeg dejsede om i sengen kl. 21 (hvilket jo så var 2 om morgenen i DK) på det tidspunkt havde jeg sovet sammenlagt lidt over 3 timer de sidste 45 timer – puha!

Men nu har jeg sovet godt i nat og er fit for fight – ikke nogle tegn på jet-lag, blot lidt træthed efter den lange rejse og mødet med Pia K.

Men jeg er den der er smuttet!

Enjoy J

--------------------

Hey guys :-)
Now I'm finally in New Maryland, Canada.

I've decided to let you guys google-translete this one ;-)

See you later :)