En hel dag i Canada, nu med fodbold, bagels og "hvorfor er du her?" i vildskab :)

Okay folkens :)

Min første hele dag i Canada er ved at være veloverstået, jeg er kravlet under mine mange dyner (eller i hvert fald to lagner, et uldtæppe, et sengetæppe og en dyne - selvfølgelig bruger jeg kun dynen ;-))

Okay, jeg kan mærke på det hele at jeg er ved at dejse om, så endnu engang er der ingen garanti for indholdet i dette indlæg ;-) Men lidt update må I da have inden jeg går i seng.

Først lige et billede fra flyveren;

som I (måske) kan se består Canada mest af træer, marker og vand. Jeg tog dettet billede 3 minutter før vi landede.. Hehe... Det er lavet sådan at der er "stor"byer omgivet af marker, kører man 5-10 km ud gennem markerne kommer man til små provinsby-agtige tingester med en 5000 mennesker I hver. De er som taget ud af en film (billeder kommer imorgen), alle husene er lavet af de samme materialer, folk har ikke hække eller hegn og alle nabobørnene så godt som bor hos de andre... Jeg så et egern i dag (tro det eller ej, mit livs første) inde i en af forhaverne her.. hmm!

Når det så er sagt lovede jeg en lille update på mit værelse, hvor jeg brugte formiddagen mens alle var fra huse til at få pakket ud og Miriam-niseret :-)

Ja og det her skab ser så komplet latterligt ud med mine få ting i ;-)

Efter at have kigget på at Debbie skrev huskeseddel og heppet på hende mens hun lavede bagels med smørost, avokade og tomater... Spøjst indhold, I know, men det smagte faktisk rigtig godt - og jeg var ligesom for træt til at sige andet end "I don't like raw onions" (jeg kan ikke lige rå løg) da hun spurgte hvad jeg ville have på.. Hehe :) Hun kunne ikke forstå vi ikke rigtig havde bagels i Danmark og var yderst imponeret over at min mor dyrkede grøntsager - OG jordbær i haven.. Hehe :). Nå men efter det så var det jo at jeg stillede mig ud og vinkede til Kyra's buschaffør, fordi det er en bus for børn med specielle behov sætter han ikke folk af før han har set der er nogen hjemme. Jeg blev mødt med det sjoveste fra Kyra da jeg åbnede døren for hende: "What are you doing here?" (Hvad laver du her?) - intet hej eller noget. Jeg forklarede hende at jeg jo boede der og mens vi stadig stod i døren måtte jeg svare på en hel del spørgsmål om hvor hendes mor var, hvad hun skulle købe, hvorfor jeg var der, hvilken butik hendes mor var i, hvorfor jeg var der, om jeg passede hendes søskende, hvorfor jeg var der, om jeg skulle passe hende, hvorfor jeg var der, om hun måtte hjælpe mig (med hvad ved jeg ikke), hvorfor jeg var der osv... Indtil hun virkede tilfreds med mine fyldestgørende svar og jeg pakkede kiksne og æblerne og tog cykelhjelmen på - for så gik turen til parken. Hvis man da kan kalde det en park ;-)

Yosef tester "the monkey bars" :)

Cyklerne (ja, jeg lånte så Debbies fine pinke, som man ikke rigtig kan se på billedet ;-))

Det var så en af mine livs hårdere cykelture, mest fordi vi havde både Meron og Kyra på støttehjul hvilket betød en hel del skubning og "hold dig i venstre side af vejen!" (ja, de skal så cykle i venstre - aner ikke hvorfor) især når det gik op af bakke :) Well, well... Vi havde fortjent at sidde på bænken i skyggen i hvert fald.

Planen var at spise en tidlig aftensmad kl 17 da børnene spiller fodbold om torsdagen og Meron og Lily's hold starter allerede klokken 18. Vi tog derfor hjem i god tid, men Debbie var ikke at finde. Vi legede og læste og lidt forskelligt da dørklokken ringede og det endnu engang var nogle der ville lege, denne gang var vi ikke på vej til parken så jeg lukkede alle tre piger ind (tjae... Det lød som om de kom tit, så tænkte det vel ikke kunne gøre nogen skade...) Inden jeg fik set mig om rendte der en 7-8 børn og en hund rundt i haven og legede... Det morede både Debbie og børnenes mor sig en hel del over senere.. Hehe..

Siden Debbie nu blev så forsinket bestod aftensmaden mest i at kaste omelletter i munden og så hoppe ud af døren og køre de få minutter om til fodboldbanen (en anden "park" i nabolaget). Dog skal det lige indskydes at jeg sjælendt har set nogen være så begejstret for at blive hjulpet med at få tømt deres indkøbsposer.. Selvom jeg næsten skulle spørge ved hver ting "hvor vil du ha' den her?" (de er nemlig også nogen af dem der har to frysere, to køleskabe og to andre rum med hylder til mad :))

Anyways, afsted til fodbold (som jeg virkelig prøver at huske hedder Soccer her - og hver hedder håndbold i øvrigt? Jeg prøvede at forklarer det for dem, men de troede jeg mente rygby så jeg e rlidt lost..)

På de 6-7 åriges hold skal forældrene åbenbart være med, så det gav en god del grin til mig der sad på sidelinjen og forsøgte at lære navnene på alle de af børnenes venner der kom og skulle se hvilken fidus jeg lige var :) Det virker til at halvdelen af byens børn spiller fodbold, især på Yosef hold (8-9 årige) var der mange børn, de havde 5 hold med 20 børn på hvert... Og her skal det lige indskydes at der bor 5000 mennesker i byen  - i alt!... Hmm... Alle forældrene sad langs siden i sådan nogle klapstole og sniksnakkede med hinanden, et par af Debbies venner (bl.a. pigernes mor) stak hovede forbi og skulle hilse på mig, så fik man også lige hørt en overdreven begejstring over at jeg havde startet opvaskeren - ikke tømt den, intet, bare startet den.. Det er der åbenbart aldrig andre der gør, hehe.. Hvis det er så nemt at gøre folk glade well... Mor har jo lært mig hvor tænd knappen er ;-)

Daron kom hjem fra Halifax sidst i Yosef's fodbold kamp så ham har jeg nu også hilst på, og far, jeg kommer ikke til at savne din fløjten - for det skulle vise sig at Daron fløjter fuldstændigt ligeså meget, ligeså højt og lige så skinget.. Haha!!! Jeg er sikker på at du har planlagt det som en form for staf for mig fordi jeg flytter ;-)

Anyways, vi fik udfyldt de papirer som Pia K (immigrationsdamens nye navn) skal have inden næste onsdag - Daron skal lige havde sin advokats underskrift imorgen og så skal de faxes en tur til DK så mor og far skal skrive under - jeg er nemlig ikke myndig her - det skal man være 19 for at være.. .Og med det resultet skal de (med Pia K's kollegas ord) behandle mig som en 8 årig pige der stod foran dem med en lyserød flæset kjole.. Well, well... Jeg måtte fortælle hende jeg var ked af det, men jeg havde ikke fået pakket min lyserøde kjole denne gang ;-)

Okay guys, i sover allesammen og klokken er lidt over ti her, så jeg vil smutte til drømmeland :)

Sov fortsat godt derude - og tak for jeres mange kommentarer, vær søde at blive ved med det!! Please! :)