Puds lige den britiske accent en gang :)

Ja, så er jeg vist næsten "nødt til" at lave endnu en update på den her blog (som ikke rigtig bliver spændende før jeg smutter ude i den vide verden - og måske ikke engang der ;-))

Anyways - det gik lige pludselig stærkt i dag, jeg fik en mail i formiddags mens jeg var til Fillipskolens famøse loppemarked (hvor jeg i øvrigt fandt en ordenlig bunke fede bøger!!) fra en familie i England. De havde "synes godt om" (for at bruge et FB-udtryk) mig den anden dag på hjemmesiden, så jeg regnede lidt med at denkom. Selvfølgelig havde de ikke tid til at skrive i går (læs: Royalt bryllup!), alt andet lige ville de gerne snakke i telefoon  med mig.. Hvilket jeg pænt takkede nej til eftersom vi har alt for dårlig dækning til at prøve på det herude i skoven ;-) Så skype it was...

Det var ganske sjovt, eftersom jeg tror hun sagde "øøhh" flere gange på den halve time end jeg gjorde.. Hehe.. ;-) Jeg havde jo egenligt udkig efter en familie in the US of A, men dem her lyder simpelthen bare så søde - så det skal placeringen da ikke afgøre.. :)

Så nu er det jo så bare at gå og vente på at de får træffet en beslutning en af de nærmeste dage (puha... Hader sådan noget!) - Mere end den kæmpe skovmyre jeg lige slog ihjel på min væg.. ;-)

Enjoy life out there! :D

Men hvad med "Nanny Diaries"?

Jeg kan næsten høre dig spørge...
Hvis du har set filmen "Nanny Diaries" (som handler om en Nanny hos en familie i USA hvor hun bliver hovedansvarlig for den her lille dreng mens faren arbejder mere end fuldtid og morderen "plejer hendes sociale liv") så er din første tanke til min idé sikkert meget lig med den min fysioterapeut havde (hun har selv været Au Apair i USA), hun sagde noget i stil med "Det er SÅ træls at være Au Pair - man skal bare lave alting for sådan et lille barn der er født med en søvske i r...."

Og ja - det har jeg tænkt på, og ikke tale om, om jeg vil have i sådan en familie, af flere årsager
1) Jeg gider ikke varte barnet op hele tiden
2) Jeg gider ikke bliver hunset rundt med at forældrene der er sure over at jeg ikke passer barnet ordenligt
3) Jeg ville knytte mig alt for meget til barnet (og det for meget til mig) så det ville være ulideligt for os begge når jeg rejste igen efter et år...

Men jeg har en løsning! For det første undersøger man jo en masse om familien (og - som mig - stiller dem tonsevis af spørgsmål ;-)) og så har jeg besluttet mig for at "gå efter" en familie hvor moderen går hjemme med børnene og "bare" har brug for en hjælpende hånd. På den måde bliver jeg ikke hovedansvarlig for børnene og slipper samtidig for at bruge 8 timer hver dag på at tegne med to små piger... ;-)

Så ingen Nanny Diaries til mig - selvom der ellers er nok af muligheder derude med titler som: "Young parents seek awesome Nanny to baby girl"...

Endnu en blog :)

Davs folkens - og velkommen til bloggen :)

Først vil jeg lige "beklage" at jeg har lavet endnu en blog. Jeg synes bare at det ville blive noget rod at skrive indlægene om Au Pair på studie-bloggen :)

Jeg tror ikke den her blog kommer til at indeholde bunkevis af "how-to-do" indlæg, ligesom den anden blog, men I skal da have en mulighed for at følge min rejse det næste års tid.

Foreløbig er intet besluttet endnu - bortset fra at jeg har tænkt mig at rejse ud som Au Pair det næste år. Hvorhenne? Ingen anelse - det kunne godt se ud som om det bliver England, af alle steder.
Hos hvem? Tjae, super godt spørgsmål - en kristen familie er sikkert.
Hvor mange børn? Alt under 4 børn bliver nok for kedeligt for mig :)
Hvorfor? Godt spørgsmål - jeg havde et år inden jeg kunne komme til at læse i USA (som jeg gerne vil, det kan du læse mere om på min anden blog: http://bacheloriusa.blogspot.com/) og tænkte at Au Pair var en indholdsrig måde at bruge året på :)