Update fra London (forsinket en smuule) :)

(NB: Skrev altså dette indlæg igår :))

Okay folkens – så landede jeg i London!

Jeg er efterhånden ved at mærke konsekvensen af at have sovet 2 timer et kvarter i alt de sidste 26 timer – gaab siger jeg bare! På trods af søvnen der langsomt æder min hjerne op synes jeg turen er gået ganske glimrende.

Det hele startede i går aftes/nat da jeg lå i min seng og rodede ved 2-tiden. Jeg havde brugt det meste af dagen på at pakke og hygge med familien, min hjerne var ved at være godt opbrugt og jeg endte med at gå i seng selvom jeg havde to håndbagage kufferter der vejede for meget – jeg kunne simpelthen ikke tænke mere, overhovedet! Jeg stod lidt tidligere (tidligere end 04.30!!) op i morges og med hjælp fra både mor og far fik jeg rykket rundt på tingene så de passede på den måde jeg havde ligget og udtænkt klokken 2 (okay, jeg kan høre på mig selv at det her nok ikke giver særlig meget mening – men som sagt, jeg er træt!) og kom endelig af sted med kurs mod New Maryland, Canada - inklusiv tre stop.

Her kommer den komiske dl af historien så, for guess what? Da jeg står og skal tjekke min bagage ind i Aalborg (Air Canadas hjemmeside havde fortalt mig at jeg måtte have én ind tjekket bagage på 23 kg og to håndbagagekufferter på 10 kg med) ville jeg spørge om ikke de ville tjekke den ene af mine håndbagager ind så jeg ikke skulle slæbe på den på de mange mellemlandinger (det ville nok heller ikke have været nemt at nå flyet i KBH hvis jeg havde haft mit ti kilos ”tornyster” på ryggen) men det var slet ikke nødvændigt – for det skulle viser sig at man faktisk måtte have to kufferter med 30 kg i hver med ! Åh suk – tænk alle de ting der nu ligger pakket ned som jeg egentligt gerne ville have haft med.. Men hvad, som Camilla car klog nok til at udtale lidt over 5 i morges: ”Du kan jo sagtens klare dig med det du har med” – logisk tænkt, men åbenbart ikke noget jeg selv kunne have regnet ud – det siger lidt om min hjerne for tiden ;-) La’ os håve’ æ’blivr’ bejr’ imorgn’!

Når det så er sagt så er rejsen gået fint, jeg havde 38 minutter til at skifte i KBH så det var temmelig presset, men vi takker Gud for rullende fortove (Marcus: Jeg skal nok ligge et billede op af dem når det ikke koster en million at komme på nettet J) og en logisk hjerne – turen fra Terminal 1 A16 til Terminal 2 D36 (eller sådan noget) gik fint og jeg var fremme tidsnok til at sidde og kigge ud i luften og læse noget mere i min bog (som nu er færdiggjort – godt jeg tog flere med til rejsen hva’!)

Heatrow lufthavn er til gengæld stor – wow! (Men moster – den minder rigtigt meget om den i Kastrup, bare ganget med 8 eller noget i den stil ;-)) Og jeg som synes den var stor da vi var i Dallas. Det er helt vildt – men sådan noget kan jo ikke rigtig fortælles med ord, især fordi jeg selv kun har set Terminal 3 ud af de 7 de har eller sådan noget. Men køer har der været nok af, først skulle vi igennem security igen (efter at have kigget på det størst tænkelige forstørrede Excel ark i et forsøg på at finde ud af hvilken terminal Air Canada har til huse i (det var så den hvor jeg var i forvejen, så jeg sparede da lige en tur med bus der;))) og derefter skulle vi stå i kø for at blive tjekket ind igen (ligesom man gør ved starten af ens rejse med bording pas, kufferter, grædende børn, trætte mødre og pas) – den kø var SÅ Afrika agtigt siger jeg dig! Jeg stod i kø i næsten en time og der var 8 personer foran mig… Jeg undrede mig virkelig over hvad der tog dem så lang tid, da det var min tur viste jeg mit pas og bordingpas og så kunne jeg ellers gå videre med besked om at alt var i orden. Hvad jeg senere fandt ud af var at det også er der folk henvender sig hvis de misser et fly, hvis de har spørgsmål til rejsen e.l… hmm… Men jeg fik da næsten færdiggjort min bog når jeg nu alligevel skulle stå der e og glane.

Efter at have drukket en chokolade frapputino på Starbucks (jeg ville nok have valgt noget andet hvis jeg kunne tænke og den kære barista ikke havde stresset mig helt vildt, men hvad – den smagte godt – og JA Simon, der kommer billeder senere) lykkedes det mig at lokalisere en kyllinge wrap der ikke kostede en formue samt en cola light (nope ingen Pepsi Max i den butik) hvilket berettigede mig til en stol ved den restaurant og jeg slipper for at sidder mast på pap stole et eller andet sted.

Så alt i alt går det rigtig godt, så satser jeg på at få sovet noget på det næste fly (skal vist flyve en 7-8 timer, men er ikke helt sikker) så jeg kan få hjernen bare lidt op og køre – jeg har regnet ud at man bliver syg hvis man kun sover 2 timer på 45 timer… Så det vil jeg lade være med, satser jeg på… Haha!

Så hvis I der ude får lyst til at smide en bøn mod himlen for resten af min rejse (og min stakkels mave som slet ikke kan følge med og protesterer vildt med diverse kramper – øv bøv…) så skal I være mere end velkomne J

Nå… Jeg kan ikke lige komme på nettet lige nu – og gider ærligt talt ikke rejse mig og pakke alle mine ting og gå et sted hen hvor jeg kan finde ud af hvordan man gør vel… Så nu får I lige lidt mere snak J

Vidste du f.eks. at der bliver læst flere spansksprogede aviser i USA om dagen end der gør i Latin Amerika? Ja – det lærte jeg så lige på vej ud af gaten, sammen med det fact at der i Kina er fem gange så mange der lærer engelsk end der bor mennesker i hele England. Hehe.. Sådan kan man jo blive så klog – nørde facts til dig Simon ;)

Eller hvad med deres reklame for lufthavnen her? ”Uanset om du skal vide hvor dit fly flyver fra eller om du skal have hjælp til at lokaliserer en tandbørste – så står Heatrow personalet til din rådighed”- Haha!

Så var der også vores steward i flyet fra Aalborg til KBH som glimrede med at sige ”… Alt elektronisk udstyr skal være slukket, det gælder også mobiltelefoner, iPhones, iPods, iPads, Gameboys, computere, cd-afspillere, fjernstyrede fly og alle de andre elektroniske dimser I havde lyst til at tage med i flyveren” – HAHA! Tænk at være så vittig klokken 6 om morgenen ;-) Som Laurie (hovedpersonen i en bogen: MissMatch) ville have sagt det: ”Jeg vil ha’ den kaffemaskine du har!”

Eller stewarden i flyet fra KBH til London som sagde ”Vi lander om 5 minutter, og så vil jeg gerne beklage at vi, som Europas mest punktuelle flyselvskab, endnu engang lander fem minutter for tidligt!”

Nu sidder jeg så og læser noget at det jeg har skrevet og tænker: Man skulle have været der – men det var I ikke så I må leve med min gengivelse!

OK guys – Now I’ve landed in London!

I’m starting to realize the consequences of sleeping 2 hours and 15 minutes all together though the last 26 hours – gaab, I’m just saying! In spite of the tiredness that’s slowly eating my brain I think the trip is going fine.

 It all started yesterday evening/night when I lay in my bed tossing and turning around 2 AM. I have spent most of the day packing and enjoying my family, my brain was close to non-exciting and I ended by going to bed even though I had two hand baggage which weighted to much – I really couldn’t think any longer – at all! I woke up a little early (earlier than 04.30 AM!!) today and with both my Mom and Dad helping me  I moved the stuff around so the fit in the way I’ve thought out around 2 o clock (okay, I can see that this I not making sense at all – but as I said – I’m tired!) and finally I headed against New Maryland, Canada – inclusive three stops.

He comes the funny part of the story now, ’cause guess what? When I’m standing in Aalborg waiting to check in my luggage (Air Canada’s homepage told me I could bring one suitcase under 23 kilos and to hand luggage under 10 kg) I wanted to ask them if they could check one of my hand luggage in so I didn’t have to carry it around during all these stop (I don’t think I would’ve cached the plan in Copenhagen if I’ve had my ten kilo backpack on, either) but I wasn’t necessary – since I was actually able to check in two suitcases at 30 kg. Oh – think about all the stuff, which is now at home in boxes, which I wanted to bring… But whatever, as Camilla was smart enough to say a little past 5 this morning: “you can easily live with only the stuff you’ve packed” – logic, but I couldn’t figure that out myself – says something about my brain activity for now ;-)

That being said the joyney has been fine, I had 38 minutes to change flights in Copenhagen so it was a close call, but we thank God for RULLENDE FORTOVE? And a logical brain – the trip from Terminal 1 A16 to Terminal 2 D36 (or something like that) was fine and I even arrived a little early so I had the time to sit and stare in the empty air and read some more in my book (which is now finished – good thing I brought more than one along for the trip, right?)

The Heatrow Airpot is really big – wow! And I, who thought the one in Dallas was big. This is amazing – but I really can’t describe it very well with words, especially because I’ve only seen Terminal 3 out of those 7 they have or something like that. But there have sure been a lot of lines, first we had to get through security once more (after looking at the biggest imaginable Spreadsheet trying to figure out which Terminal Air Canada ‘lives’ in (which was the one where I were already, sparing me a trip with the bus ;))) and afterwards we had to stand in line to get checked in again (like you do at the beginning at your journey with boarding passes, suitcases, crying kids, tired moms and passports) – that line was SO like Afrika, I tell you! I stood there for almost an hour and there were only 8 people in front of me… I really wondered what took so long, when it was my turn I showed my boarding pass and my passport and continued on my way, being told everything looked fine. I later discovered that those desks were also where people went if they miss a flight, have questions about the jorney etc. hmm… But I almost finished my book, while I stood there anyway.

After drinking a chocolate Frapputino from Starbucks (we don’t have Starbucks in Denmark!) I succeded in locating a Chiken wrap which didn’t cost a fortune along with a diet coke (nope, they didn’t have Pepsi Max in that store) which gave me the right to a chair at the restaurant and I do not need to sit squeezed in on those clapboard-like-chairs.

So all in all it’s going great, I’m counting on sleeping some on the next flight (I think the flight is 7 or 8 hours or something) so I can get my brain up running – at leat a little – again, I’ve figured that you get sick if you only sleep two hours in 45 hours… So I wont do that, I hope… Haha!

So if you guys out there want to throw a prayer towards heaven for the rest of my journey (and for my poor stomach which isn’t following me and protesting by cramping and stuff… Auch.) then you are more than welcome J

Well… I can’t seem to get on the internet right now – and I really don’t want til pick up all my stuff and go somewhere where I can figure out how to do… So now you just get some more rambling J

Did you know that there are being read more spanish newspapers in the US each day then in Latin America? Yes – I learned that on my way out of the gate, along with the fact that, in China five time the population in England lean English. Hehe… You can get so clever.

Or what about their advertising for this airport? ”No matter is you need to know where your flight is flying from or if you need help to find i toothbrush – The Heathrow crew is ready to help you! – Haha!

Then there was our Steward on the plane from Aalborg to Copenhagen which told us”… All electronic devices has to be turned off, that includes; mobile phones, iPhones, iPods, iPads, Gameboys, computers, cd-players, small electronically play-planes or whatever other electronic stuff you wanted to bring on this flight” – HAHA! Just think about being so witty 6 o clock in the morning ;-) As Laurie (the maincarecter in the book: MissMatch) would have said: “I want the same coffeemaker you have!”

Or the Steward on the plane from Copenhagen to London which said: “We are landing in five minutes, and I want to say I’m sorry that we, the most puncture Airplane company in Europe, are, once again, five minutes early!”

Now I’m sitting and reading some of the stuff I wrote and thinks: You needed to be there – but you wasn’t there so now you have to survive by my retelling!