Nu MED billeder... :)

Jamen kære mennesker, blogger vil stadig ikke lade mig oploader billeder, så held og lykke med at få noget ud af det her indlæg :-O

Ja, så sidder man så her på Tim Hortons og med sin Iced Cappuchino og ville til at skrive blog indlæg, blot for at konstaterer at ens computer ikke vil gå på det gratis trådløse net som denne by her overalt. Øv bøv. Så må vi hellere trøste spise og snuppe en dounut. Jeg er sikker på at jeg fortryder det senere, men den smager godt – og hvad ville et ophold her i Canada-land være uden at have spist mindt én donut – nej vel?

Nå, men lad os så se hvad de her billeder synes jeg skal fortælle jer, nu når jeg endelig har fået taget mig sammen til at skrive – åhha da!

Øj, det første billede er tilbage fra d. 3. september og viser mit indkøb i bogbutikken:

Der skal jeg i øvrigt vist ud bagefter, for jeg besluttede mig for ikke at give de 2000 kroner for det der støj-annullerende head sæt på nuværende tidspunkt. Det betyder at jeg lige har været inde og bytte det og derfor fået 400 dollars i kontanter – jamen tak.

[sidenote: de putter sukker i deres flødeskum herovre, i starten var jeg ved at brække mig bare ved tanken, men hold fast hvor smager det godt ovenpå sådan en is kaffe der!]

Næste billede var lørdag (stadig d. 3.) hvor den endnu engang stod på kage-bagning denne gang med hjælp fra Kyra – resultatet blev endnu mere smattet end sidst, så det får I altså ingen billeder af – men det smagte godt, som det halve af naboerne kan bevidne.

[sidenote nummer 2: Tim Hortons er uden sammenligning det mest populærer sted at drikke sin kaffe her i 

Canada – allermest som drive in, hvilket denne drive-in kø som fylder hele parkeringspladsen og rækker helt ud til vejen, bevidner. En 15 biler vil jeg skyde på, indenfor har vi pt. 6 mennesker i kø ;-)]

Søndag d. 4. september var anden sidste dag inden skolen igen startede, og pga. det overraskende gode vejr besluttede vi os for at tage en tur på hotel Delta og låne deres swimmingpool

Vi var de eneste der rigtig brugte poolen, men vi fyldte den også godt op eftersom vi havde medbragt Yosefs to nye venner, tvillingerne, Sam(uel) og Caleb og Erin. Vi har uden tvivl været noget af et syn som vi troppede op og væltede ud af de tre biler;
Debbie og Daron
Mig og Kyra og de to tvillinger (vi delte i det mindste hudfarve, men så stoppede lighederne også der)
Meron og Yosef – vores to afrikanere
og Erin og Lily – vores to kinesere

Alt andet lige havde vi en hyggelig sen-eftermiddag/tidlig aften og brugte Darons fine air-miles kort til at spise en hel masse gratis mad (herovre gør de rigtig meget i at man samle point når man bor på et hotel, handler i skobutikken, køber madvarer, osv. osv… Dvs. Darons firma betaler og han scorer pointne – god forretning! 

Faktisk så god at de de i april var på ferie på Bahamas betalte de ikke noget for hverken flybilletter eller hotel fordi de havde så mange point!)

De havde varslet regn om mandagen så jeg kom op med den geniale idé at vi skulle tage ud og bowle, vi pakkede derfor alle ungerne + Ting 1 og ting to (de navne Daron har givet tvillinger, efter ”The cat in the hat”) i to biler og kørte de få minutter til bowlinghallen.

Hvad jeg i midlertidig ikke vidste var at det var en underlig form for bowling med meget, meget små bowling kugler og nogle underlige kegler som blev liggende mellem de tre skud man havde.

Alt andet lige havde vi det super sjovt, og jeg havde æren af at få brugt min hovedregning bare en smule eftersom man førte scores (kan ikke huske hvordan man siger det på dansk lige pludselig) manuelt… Haha! 

Så har man da også prøvet det!

Okay folkens, børnene kommer hjem om lidt over en times tid og jeg ved at Debbie ikke er hjemme, så jeg tror jeg vil sætte kurs mod Light house bookstore og se om de har fået mine bøger hjem J

Love to you all and see ya soon!

Okay folkens, så er man på’en igen, jeg prøvede at ligge starten af det her indlæg op I går, men Blogger ville ikke lade mig ligge billeder op, og så ville det job live ret så kedeligt, så nu har jeg endnu engang taget jer med på Tim Hortons, det synes jeg, jeg havde fortjent efter den løbetur jeg havde i morges. Og nej, jeg var ikke ved at komme for sent til bussen. Jeg er rent faktisk ved at ”lære at løbe”, det er nu ret meget op af bakke, som min kære idrætslærer Finnur, i 8. klasse, kunne bevidne da jeg løb halvvejs rundt på stadionet og måtte sætte mig ned fordi det hele snurrede rundt. Oh well, så det prøver jeg at få lidt rettet op på, og jeg kan nu stolt rapporterer at jeg rent faktisk løb 14 minutter i dag – never mind at jeg så gik 25, det går den rigtige vej, og jeg følger programmet. Hurray!

Okay, jamen så prøver lige igen, vi blive lige afbrudt af at jeg tog mig sammen og stilte mig op i den lange kø for at få min Iced Cappuchino (godt vi ikke har så nem tilgengælighed til dem derhjemme eller jeg ville have et seriøst problem når jeg kom hjem!) og min kyllinge wrap, og lad os så komme til billede nummer 8:

Ja, som I kan se er jeg gået i gang med organiseringen af alt ”mit” ”skrammel” inden jeg skal hjem grunden til at det blev gjort fredag var fordi der skulle være gigantisk kræmmermarked i det kvarter vi bor i, om lørdagen, så jeg tænkte at det da måtte være stedet at score nogle ekstra kufferter. Jeg traskede derfor over til nabo Shannon og lånte hendes fine grønne badevægt der ligner noget fra 1960, fordi de åbenbart ikke ejer en der hvor jeg bor, og kastede mig over projekt ”vej dine ting” for at finde ud af hvor mange ekstra kufferter jeg skulle købe. Jeg købte to (kunne kun finde to, og oveni det tænkte jeg at 3 x 30 kg da vel må være nok!) blot for at komme hjem og have Daron grine helt vildt da han ser det, altså det var jeg vandt til på det tilspunkt fordi jeg havde trasket omkring en kilometer med dem og folk jeg mødte sagde ting som ”flytter du hjemmefra” osv. Men det var ikke derfor Daron morede sig, nej han udbrød ”tror du selv du kan have alle dine ting i dem der!” Hmfr! Men faktisk er jeg ikke helt sikker, jeg har vejet mine bøger (minus dem jeg har købt den sidste uge) og har lige knap 30 kg, så der røg den ene kuffert jo. Jeg fyldte en på vejen herovre, så der røg den anden, og med alle de gaver jeg skal have slæbt hjem såe…

Anyways, jeg har sat Daron på mission ”find ud af hvor mange kufferter der er inkluderet i min billet” fordi hjemmeside, billet og flypersonale siger alt lige fra 1 kuffert af 23 kg til 3 kufferter af 30 kg. Hvis det viser sig det kun kan være en kuffert – jamen farvel til gaver og tøj!

Jeg laver sjov, jeg laver sjov, jeg har endnu ikke taget hjem et sted fra og måtte efterlade nogle ting fordi jeg ikke havde plads – og det kommer jeg heller ikke til den her gang. Basta! Så kan det så godt ske at jeg skal en tur i Walmart for at have endnu en kuffert… Far? Kan I tage traileren med når I henter mig i lufthavnen?

Uhm den her Ice Cappuchine med hasselnøde smag er fantastisk!

Og så videre til billede nummer 9.

Åh ja, så blev det tirsdag d. 6 og tid til første skoledag! Det skulle naturligvis fejres med hvad børnene kalder ”Nigera-wat” i virkeligheden hedder det to forskellige ting som jeg ikke kan huske, og det kan Meron og Yosef åbenbart heller ikke, selvom det er Etiopias natinal ret. De ruller I ser på bordet bliver lavet ligesom pandekager og de spiser dem til alt, det er deres brød, de bruger dem til at spise saucen med i mangel på bestik. Det er vist unødvendigt at fortælle at det tog Debbie en tre timer at bage dem, men som hun udtrykte det ”jeg er bare glad for at de har vænnet sig til Candisk mad”. Da børnene først kom for lige knap et år siden fik de Etiopisk mad hver anden dag, og det er temmelig ofte når de kun har to forskellige retter… Det lidt spøjse er at Meron og Yosef nu synes de Etiopiske retter er for stærke, og de ville hellere have sandwich end rester næste dag, utroligt hvor hurtigt man kan vende sig til noget andet

Der er kylling og æg i saucen, det lyder meget mærkeligt, men det kan spises om end jeg heller ikke ville have rester næste dag..

AARRRRGGG

Okay folkens, beklager den korte tilføjelse, men min Ice Capp er tom og jeg sidder i træk (har jeg arvet de gener mor?) og begynder at fryse, så jeg vil sætte kursen mod de forskellige supermarkeder og kigge billigt efterårstøj inden jeg slår kursen hjemad. Og lange løbe-bukser… Jeg siger jer, jeg stak hovedet udenfor i mine ¾ buker og t-shirt i morges, hev det hurtigt ind igen, hoppede i bilen og kørte til Walmart for at købe en langærmet løbetrøje, ellers var jeg aldrig kommet nogen steder da…

Og ja, jeg tror rent faktisk jeg kan blive glad for at løse, det er bare begrænset hvor meget skov-natur man kan se fra sine rulleskøjter når man er begrænset til de ikke eksisterende asfalterede veje, you know…

Vi snakkes!