I know, I know, I know... Jeg er en milliard lysår bagud med at opdaterer jer (eller næsten i hvert fald..) jeg beklager meget! Sagen er den at den kære familien Thomas (ja det er et efternavn derovre) endelig skrev til mig igår eftermiddags at de super gerne ville have at jeg kom, YAY! siger jeg bare :-)
Det er så godtnok kun for sommeren (til slutningen af september) men nu må vi se hvad der sker - det bliver super spændende og jeg ved lige så lidt som dig hvor jeg er og hvad jeg laver i oktober - liidt en uhyggelig tanke, men kun lidt ! :)
Jeg ville fortælle jer en farlig masse om familien, men det er ligesom deres liv, så jeg venter lige på at høre hvad de synes om at jeg skriver blog - om dem ;-) Det er vel fair nok.
Så der blev jo lige pludselig endnu en grund til at fejre dagen i går, oprindeligt havde jeg bestemt at dagen skulle indeholde både Pepsi Max og lagkage! Ikke fordi det var Norges nationaldag, men fordi Baby Emily (gad vide om hun skal hedde "baby" for evigt eller hvad ;-)) som er en af de to skønne piger jeg sponsorere i Uganda (det kunne ikke rigtig være anderledes efter alle de timer jeg brugte sammen med hende da jeg var volontør for et år siden). Anyways, hun fyldte et år i går så den måtte nødvændigvis stå på lagkage.
Først skulle de hjemmelavede bunde bages, som på trods af at jeg fik et æg for lidt i (det er ikke sådan når ens hovede er rejst til Canada mens ens mor insturerer en i at opskriften skal ændres lidt) smagte ganske glimrende..
Og naturlivis måtte vi lige have et et-tal med. Min kære lillesøster brillianterede med en fantastisk udtalelse i den forbindelse. De sad og så Linje tre, hvilket for de to yngste var første gang, inde i stuen da jeg kom ind med lagkagen. Lidt efter da hun skal til at skære spørger hun hvorfor der er et ettal på kagen. Jeg fortæller hende at det er fordi Emily fylder et år, hvor til hun tørt konstaterer "nå, jeg troede det var fordi det var første gang vi så Linje 3" :D Det er vist ikke nødvendigt at fortælle at mor og jeg var helt flade af grin.
Hvad der imidlertidig var sket lidt tidlere på dagen var at jeg var kommet til at gå forbi Frellsens chokolade på tom mave (gør aldrig det!), det er temmelig svært at undgå i City Syd efter som man skal forbi den for at komme ned til sandwich baren. Men jeg holdte ud og nøjedes med at snakke om hvor gode flødebollerne så ud. Min kære moder foreslog så at man da bare kunne lave sine egne, og som sagt så gjort (nu var der jo også to ting der skulle fejres så det manglede vel bare! :)).
Så jeg måtte hjem og i gang med at undersøge opskrifter på flødeboller, heldigvis var alt vi manglede noget overtrækschokolade så det var hurtigt klaret.
Dette var mit mål - det var også der jeg havde opskriften fra :)
Og nu kan du så se hvorfor det normalt ikke er mig der laver pille-nulle arbejdet her i huset:
Det skal dog siges at de blev væsenligt pænere efter jeg kørte ind og købte en bagepensel i stedet for at prøve at dyppe dem i chokoladen :)
Okay, jeg vil komme videre så jeg kan blive klar til afrejse den 15. juni! Uuuuh det er lige om lidt altså!! :)
Mit næste punkt på programmet er problem løsning: tre en halv måned, en kuffet med 23 kg... Hmm! :)
Hej Miriam.
SvarSletFørste forsøg med flødeboller er aldrig let. Måske skal skummet stivne lidt længere i ovnen og køle grundigt af, inden du overtrækker med chokolade næste gang - det kan jo være, at du skal lave soft mallows til din nye familie :-)
Mange hilsner
Anne Heinze
Hej Anne.
SvarSletTak for dit visit herinde - og din flødebolle opskrift, hvilken jeg faktisk foretrak frem for den Odense Marcipan havde ;-)
Jeg overvejede også det der med at bage dem lidt længere eller på anden måde sørge for at skummet blev mere stift - tak for tippet!
Det kunne nemlig godt tænkes, jeg har gået og spekuleret over hvad flødeboller mon hed på engelsk, men der kan man bare se - så lærte jeg også noget nyt idag! :)
Miriam