Nu MED billeder... :)

Jamen kære mennesker, blogger vil stadig ikke lade mig oploader billeder, så held og lykke med at få noget ud af det her indlæg :-O

Ja, så sidder man så her på Tim Hortons og med sin Iced Cappuchino og ville til at skrive blog indlæg, blot for at konstaterer at ens computer ikke vil gå på det gratis trådløse net som denne by her overalt. Øv bøv. Så må vi hellere trøste spise og snuppe en dounut. Jeg er sikker på at jeg fortryder det senere, men den smager godt – og hvad ville et ophold her i Canada-land være uden at have spist mindt én donut – nej vel?

Nå, men lad os så se hvad de her billeder synes jeg skal fortælle jer, nu når jeg endelig har fået taget mig sammen til at skrive – åhha da!

Øj, det første billede er tilbage fra d. 3. september og viser mit indkøb i bogbutikken:

Der skal jeg i øvrigt vist ud bagefter, for jeg besluttede mig for ikke at give de 2000 kroner for det der støj-annullerende head sæt på nuværende tidspunkt. Det betyder at jeg lige har været inde og bytte det og derfor fået 400 dollars i kontanter – jamen tak.

[sidenote: de putter sukker i deres flødeskum herovre, i starten var jeg ved at brække mig bare ved tanken, men hold fast hvor smager det godt ovenpå sådan en is kaffe der!]

Næste billede var lørdag (stadig d. 3.) hvor den endnu engang stod på kage-bagning denne gang med hjælp fra Kyra – resultatet blev endnu mere smattet end sidst, så det får I altså ingen billeder af – men det smagte godt, som det halve af naboerne kan bevidne.

[sidenote nummer 2: Tim Hortons er uden sammenligning det mest populærer sted at drikke sin kaffe her i 

Canada – allermest som drive in, hvilket denne drive-in kø som fylder hele parkeringspladsen og rækker helt ud til vejen, bevidner. En 15 biler vil jeg skyde på, indenfor har vi pt. 6 mennesker i kø ;-)]

Søndag d. 4. september var anden sidste dag inden skolen igen startede, og pga. det overraskende gode vejr besluttede vi os for at tage en tur på hotel Delta og låne deres swimmingpool

Vi var de eneste der rigtig brugte poolen, men vi fyldte den også godt op eftersom vi havde medbragt Yosefs to nye venner, tvillingerne, Sam(uel) og Caleb og Erin. Vi har uden tvivl været noget af et syn som vi troppede op og væltede ud af de tre biler;
Debbie og Daron
Mig og Kyra og de to tvillinger (vi delte i det mindste hudfarve, men så stoppede lighederne også der)
Meron og Yosef – vores to afrikanere
og Erin og Lily – vores to kinesere

Alt andet lige havde vi en hyggelig sen-eftermiddag/tidlig aften og brugte Darons fine air-miles kort til at spise en hel masse gratis mad (herovre gør de rigtig meget i at man samle point når man bor på et hotel, handler i skobutikken, køber madvarer, osv. osv… Dvs. Darons firma betaler og han scorer pointne – god forretning! 

Faktisk så god at de de i april var på ferie på Bahamas betalte de ikke noget for hverken flybilletter eller hotel fordi de havde så mange point!)

De havde varslet regn om mandagen så jeg kom op med den geniale idé at vi skulle tage ud og bowle, vi pakkede derfor alle ungerne + Ting 1 og ting to (de navne Daron har givet tvillinger, efter ”The cat in the hat”) i to biler og kørte de få minutter til bowlinghallen.

Hvad jeg i midlertidig ikke vidste var at det var en underlig form for bowling med meget, meget små bowling kugler og nogle underlige kegler som blev liggende mellem de tre skud man havde.

Alt andet lige havde vi det super sjovt, og jeg havde æren af at få brugt min hovedregning bare en smule eftersom man førte scores (kan ikke huske hvordan man siger det på dansk lige pludselig) manuelt… Haha! 

Så har man da også prøvet det!

Okay folkens, børnene kommer hjem om lidt over en times tid og jeg ved at Debbie ikke er hjemme, så jeg tror jeg vil sætte kurs mod Light house bookstore og se om de har fået mine bøger hjem J

Love to you all and see ya soon!

Okay folkens, så er man på’en igen, jeg prøvede at ligge starten af det her indlæg op I går, men Blogger ville ikke lade mig ligge billeder op, og så ville det job live ret så kedeligt, så nu har jeg endnu engang taget jer med på Tim Hortons, det synes jeg, jeg havde fortjent efter den løbetur jeg havde i morges. Og nej, jeg var ikke ved at komme for sent til bussen. Jeg er rent faktisk ved at ”lære at løbe”, det er nu ret meget op af bakke, som min kære idrætslærer Finnur, i 8. klasse, kunne bevidne da jeg løb halvvejs rundt på stadionet og måtte sætte mig ned fordi det hele snurrede rundt. Oh well, så det prøver jeg at få lidt rettet op på, og jeg kan nu stolt rapporterer at jeg rent faktisk løb 14 minutter i dag – never mind at jeg så gik 25, det går den rigtige vej, og jeg følger programmet. Hurray!

Okay, jamen så prøver lige igen, vi blive lige afbrudt af at jeg tog mig sammen og stilte mig op i den lange kø for at få min Iced Cappuchino (godt vi ikke har så nem tilgengælighed til dem derhjemme eller jeg ville have et seriøst problem når jeg kom hjem!) og min kyllinge wrap, og lad os så komme til billede nummer 8:

Ja, som I kan se er jeg gået i gang med organiseringen af alt ”mit” ”skrammel” inden jeg skal hjem grunden til at det blev gjort fredag var fordi der skulle være gigantisk kræmmermarked i det kvarter vi bor i, om lørdagen, så jeg tænkte at det da måtte være stedet at score nogle ekstra kufferter. Jeg traskede derfor over til nabo Shannon og lånte hendes fine grønne badevægt der ligner noget fra 1960, fordi de åbenbart ikke ejer en der hvor jeg bor, og kastede mig over projekt ”vej dine ting” for at finde ud af hvor mange ekstra kufferter jeg skulle købe. Jeg købte to (kunne kun finde to, og oveni det tænkte jeg at 3 x 30 kg da vel må være nok!) blot for at komme hjem og have Daron grine helt vildt da han ser det, altså det var jeg vandt til på det tilspunkt fordi jeg havde trasket omkring en kilometer med dem og folk jeg mødte sagde ting som ”flytter du hjemmefra” osv. Men det var ikke derfor Daron morede sig, nej han udbrød ”tror du selv du kan have alle dine ting i dem der!” Hmfr! Men faktisk er jeg ikke helt sikker, jeg har vejet mine bøger (minus dem jeg har købt den sidste uge) og har lige knap 30 kg, så der røg den ene kuffert jo. Jeg fyldte en på vejen herovre, så der røg den anden, og med alle de gaver jeg skal have slæbt hjem såe…

Anyways, jeg har sat Daron på mission ”find ud af hvor mange kufferter der er inkluderet i min billet” fordi hjemmeside, billet og flypersonale siger alt lige fra 1 kuffert af 23 kg til 3 kufferter af 30 kg. Hvis det viser sig det kun kan være en kuffert – jamen farvel til gaver og tøj!

Jeg laver sjov, jeg laver sjov, jeg har endnu ikke taget hjem et sted fra og måtte efterlade nogle ting fordi jeg ikke havde plads – og det kommer jeg heller ikke til den her gang. Basta! Så kan det så godt ske at jeg skal en tur i Walmart for at have endnu en kuffert… Far? Kan I tage traileren med når I henter mig i lufthavnen?

Uhm den her Ice Cappuchine med hasselnøde smag er fantastisk!

Og så videre til billede nummer 9.

Åh ja, så blev det tirsdag d. 6 og tid til første skoledag! Det skulle naturligvis fejres med hvad børnene kalder ”Nigera-wat” i virkeligheden hedder det to forskellige ting som jeg ikke kan huske, og det kan Meron og Yosef åbenbart heller ikke, selvom det er Etiopias natinal ret. De ruller I ser på bordet bliver lavet ligesom pandekager og de spiser dem til alt, det er deres brød, de bruger dem til at spise saucen med i mangel på bestik. Det er vist unødvendigt at fortælle at det tog Debbie en tre timer at bage dem, men som hun udtrykte det ”jeg er bare glad for at de har vænnet sig til Candisk mad”. Da børnene først kom for lige knap et år siden fik de Etiopisk mad hver anden dag, og det er temmelig ofte når de kun har to forskellige retter… Det lidt spøjse er at Meron og Yosef nu synes de Etiopiske retter er for stærke, og de ville hellere have sandwich end rester næste dag, utroligt hvor hurtigt man kan vende sig til noget andet

Der er kylling og æg i saucen, det lyder meget mærkeligt, men det kan spises om end jeg heller ikke ville have rester næste dag..

AARRRRGGG

Okay folkens, beklager den korte tilføjelse, men min Ice Capp er tom og jeg sidder i træk (har jeg arvet de gener mor?) og begynder at fryse, så jeg vil sætte kursen mod de forskellige supermarkeder og kigge billigt efterårstøj inden jeg slår kursen hjemad. Og lange løbe-bukser… Jeg siger jer, jeg stak hovedet udenfor i mine ¾ buker og t-shirt i morges, hev det hurtigt ind igen, hoppede i bilen og kørte til Walmart for at købe en langærmet løbetrøje, ellers var jeg aldrig kommet nogen steder da…

Og ja, jeg tror rent faktisk jeg kan blive glad for at løse, det er bare begrænset hvor meget skov-natur man kan se fra sine rulleskøjter når man er begrænset til de ikke eksisterende asfalterede veje, you know…

Vi snakkes!

Et forsøg på en update... Der endte i et valg... :)

Hej igen folkens :)

Jeg tænkte at I nok hellere må få nogle billeder hvor jeg er på, de her er tilbage fra en aften i Montreal hvor "The big people" som Kyra sagde, var ude og spise mens de små var til sleepover hos fætter Grayson :) :

SMIL!

Foran en eller anden kendt persons hus (med take-out pizzaen ;-))

Hvad har vi ellers vi kan vise jer?

Det her får I kun og se fordi jeg, sidste lørdag eftermiddag virkelig manglede en lillberor/søster at råde af og derefter grine med da dette skete:

Jeg formåede at holde i drive-in i McD for at købe en cola mens jeg spiste mit thai-mad, eller i hvert fald to bider af den før jeg hældte det hele vejen ned at min kjole og blev dejlig smattet til - og fik bilen smattet til...

Så var der jo ingen vej uden om at holde ind på en tankstation, smide 10 kroner i og få gang i den støvsuger der, for en ting var sikker, hvis jeg var kommet hjem med bilen sådan der ville Daron have mobbet mig non stop indtil jeg hoppede på flyet hjem!

Okay, så nu er der bare gået mega længe siden jeg startede på det her indlæg, og lige pt. sidder jeg og holder vejret her på den anden side af atlanten mens jeg holder øje med valgresultaterne på DR.dk - det er lige alt det jeg kan skrive bare en smule her af bare spænding, arrigskab, undren, glæde og diverse andre følelser der åbenbart følger med når man aktivt observerer sådanne resultater fra minut til minut - uuuuuuh!!! Mine kære forældre har lige inviteret mig med i "valgsofaen" via. skype så nu har jeg da i det mindste fundet et sted hvor jeg kan få afløb for mine voldsomme udbrud, som ingen i dette land helt forstår! :)

Med det vil jeg lige give jer teksten til Shu-Bi-Dua's sang "Ønskelisten" :

Se nu falmer landet
og her hvor vi står
er der is på vandet
og på Christiansborg
sidder rigets kloge mænd
spør sig selv hvor de vil hen
svaret kræver god forstand
og det har en julemand.

For han er vant til breve
og selvom han er træt
vil han aldrig kræve
en taburet
hvis han laved et parti
så ku vi få hvad vi kan li
og ønskelisten er så lang
som en stangspringsstang.

Så ku hver mand og så ku hver mø
sætte sit kryds ved liste Ø
så ku de andre pænt liste A
for så var det Jul hver dag.

Tænk hvis hver mand og tænk hvis hver mø
satte sit kryds ved liste Ø
så ku de andre pænt liste A
for så var det Jul hver dag.

Når det rigtig kniber
kan han klare det selv
får ikke direktiver
nede fra Bruxelles
en sygedag karensdyr ha
uden det blir til lovforslag.
Julemanden er human
og ikke en hård banan.

Med det vil jeg gerne sige, godt valg til jer allesammen!

Jeg har nu forsøget i et kvarter at få skrevet noget her, men det er så godt som umuligt, jeg er i fuld gang med at debaterer med min kære fader om hvad der ville være det bedste udfald af valget, det er noget af en debat, men vi er for så vidt enige (politiske interesserede kan læse videre, I andre kan lige så godt sætte jer og se Venner eller sådan noget) :

Vil vil gerne have Liberal Alliance ind så de kan få rettet op på den danske økonomi og så KD ind til at styrer værdi politikken... Er det så praktisk set muligt? Tjae... Ikke sådan uden videre, men vi har fundet en løsning!

Det kræver at Radikale får en farlig masse mandater, så skal vi have Margrethe Vestager til at disse rød fløj og istedet sige til V, C, KD og LA at de skal gøre hende til statsminister - og så har vi den!

Så det er der vi håber på og beder om - lige pt. mangler de desværre 10 mandater tilsammen for at få det til at lykkedes, så nu må vi se!

Jeg bliver desværre, desværre, DESVÆRRE!!!! nødt til at forlade hytten til noget barbeque noget som YMCA holder for at indvie deres nye bygning, men når jeg kommer tilbage er resultaterne ude... Ååååh...!!!!

Og sidst, og allervigtigst vil jeg bare gerne sige:

Gud bevare Danmark!

Mød Alta!

Hej derude

Beklager at jeg er så dårlig til at blogge lige for tiden, men seriøst - jeg har haft travlt! Jeg sad den anden dag og lige pludselig havde jeg enhel person inde i hovedet, og det virkede bare så ondt at have hende der og så ikke gøre noget ved det, så jeg har været ved at lære Alberta (men bare kald kende Alta) at kende :)

Jer, mine trofaste (yeah right) blog læsere får et indkig i det første par sider nedenfor, føl jer fri til at smide jeres tanker :)

Ses!

P.s. 15 dage til jeg er på flyveren hjem! :)

Rableren…

Klokken 18.54
Hej derude!

Hej derude – og velkommen til min verden – nu i blog form.

Først må jeg indrømme at jeg aldrig helt har forstået det der med at blogge, eller måske forstår jeg bare ikke hvem i alverden der gider læse en blog fra en helt almindelig pige om nogle helt almindelige ting.

Men eftersom jeg altid har været glad for at skrive synes jeg det kunne være sjovt at prøve, så nu må vi jo se om vi kan komme over 2 læsere pr. indlæg (mor og bedstemor), hvis ikke er der jo ikke sket nogen skade (eller hvad ved jeg, det kan muligvis godt ske at blive skadeligt at læse min blog!)

Okay, jeg må nok hellere bruge det første indlæg på at introducerer mig selv, men de der ”Navn? Alder? Familie?” spørgsmål kan bare ødelægge en hver persons dag, så dem dropper vi og prøver noget andet i stedet for.

Lad mig fortælle dig om mit loft. Jeg kalder mit værelse for mit loft, fordi det er det det er, et loft. Du ved, det der sted helt oppe under taget hvor folk som regel opbevarer deres ekstra vintertøj og underlige køkkendimser de fik i bryllupsgave? Jeps, det er så der mine forældre opbevarer mig. Haha… Ej, det er ikke så slemt som det lyder, jeg spurgte faktisk selv om jeg ikke måtte gøre loftet indflytningsklart og så rykke herop. Med fire yngre søskende hvoraf den eneste anden pige er min absolutte modsætning og kan være ubeskrivelig generende, er der ikke specielt meget ekstra plads i vores hus. Men huset her har været i min fars familie så længe nogen kan huske (eller i hvert fald så længe jeg kan huske…) så vi bliver her.

Okay, det var en ufattelig lang forklaring på hvorfor jeg nu bor på loftet.

Det er endnu ikke helt færdigt men jeg arbejder kraftigt på sagen i min fritid, hvilket ikke er så meget med mit lige-knap-fuldtidsjob på McDonald’s og mine mange timer som frivillig i Ændresagen (det er ikke så kedeligt som det lyder – men det kommer vi til senere). Foreløbig har jeg fået sat spånplader op på både vægge og gulv, så nu kan man i det mindste gå heroppe uden at gå balancegang på spærene og uden at klø overalt pga. isoleringen.

Her til eftermiddags har jeg spartlet væggene, støvsuget som en gal heroppe og derefter ”sandpapiret” væggene og skrubbet både vægge og gulv, jeg er totalt og særdeles smadret nu, men hold fast hvor føles det godt at falde om i min seng for en halv time siden (ja, jeg er her endnu) efter at far havde hjulpet mig med at bære madrassen op (okay, måske ”seng” er et overdrevet ord, men det er da en madras og jeg har oven i købet et langen på den, selvom jeg endnu ikke har hentet hverken min pude eller dyne).

Så ja, faktisk vil det jo nok ikke være sådan helt vildt sjovt for jer at komme på rundtur på mit værelse i dag, for det er jo ikke færdigt… Det havde jeg ikke lige tænkt på, for det er jo allerede langt pænere end det var tidligere i dag med al savsmuldet, eller hedder det savsmulden?

[stilhed: jeg skal lige åbne dagens femte Pepsi Max (indsæt lyd af en dåse der bliver åbnet) – åååh himlen i en dåse!]

Men jeg kan jo fortælle jer lidt om hvad jeg eller render og laver så (se der er nemlig en grund til at jeg har kaldt den her blog for ”Rableren…” fordi 95 % af det du kommer til at læse her bliver det rene ingenting, det rene snik-snak!) som jeg nævnte tidligere arbejder jeg linge-knap fuldtid på McDonalds, jeg har 30 timer i ugen fordelt på de mest random tidspunkter, som det er så typisk for McDonalds arbejdstider, jeg har dog arbejdet dig i over et år nu og fordi jeg er så sød og rar (jeg kan godt høre dig grine – stop det!) kan jeg rent faktisk bestemme bare en lille smule hvornår jeg gerne vil arbejde, det er stadigt randomt, men i det mindste har de fattet at når jeg besøger folket på plejehjemmet så kan jeg ikke arbejde – uanset hvor mange medarbejder de så måtte mangle den dag…

Jeg kan godt lide mit arbejde på McDonalds, der er gang i den, sker altid noget og der er en masse unge menneske der arbejder sammen og hygger – og så bliver man betalt for det!

Men ugens højdepunkter forgår helt klart inde på plejehjemmet, vores forholdsvis lille by har et plejehjem med forbløffende mange beboere. Personalet er super venligt, men som alle jo ved skal vi spare og spare og spare hele tiden, hvilket helt klart er en ulempe for folk som Lisa og Henry, for så har personalet hverken tid eller kræfter til bare at drikke en kop kaffe eller gå en tur og plukke blomster.

Det er så her jeg kommer ind i billedet som frivillig for Ældresagen, jeg plukker blomster, skifter pærer, drikker kaffe (eller dvs. Pepsi max), ser billeder af børnebørnene og lytter på al verdens livsvisdom om alt lige fra blomsterplantning, søskende-krig, spiseforstyrrelser og gode skaktrick - for naturligvis spiller vi også skak.

Hold da fast hvor har jeg også rablet længe nu, og jeg hører nogen der bakser med at få stigen ned så de kan komme herop, jeg må hellere smutte eftersom det sikkert er tvillingerne der vil fortælle mig at vi skal spise.

Hvis du er derude så smid en kommentar!

Vi snakkes!

Og nårh ja, mit navn er Alberta, men kald mig bare Alta.

Jeg klikker på den orange knap der siger ”udgiv” og lukker låget på min Mac med en dejlig følelse – jeg har lige udgivet mit første blog-indlæg – en anden tanke sniger sig ind på mig: hvad hvis der ikke er nogen der læser det? Hvorfor ville de overhovedet læse det?, men før jeg når at overveje det yderligere kan jeg høre nogen der skramler sig op af stigen.

”Jeg kooooooommer!” svarer jeg og rejser mig modvilligt fra min seng med det ikke-længere-så-rene lagen og trasker hen mod den lem der forbinder mig til omverdnen.

Mine to brødre, tvillingerne, bevæger sig hastigt op af stigen – begge to på en gang.

”Jeg kommer drenge, pas nu på! Ikke to på en gang, det ved i da godt. Jeg gider ikke til at køre på skadestuen med jer en søndag aften, det er spild af god tid” siger jeg og små griner ”i øvrigt vil jeg faktisk gerne ned – kan det arrangeres?”

”Flyyyt dig” råber Tim (som faktisk er en forkortelse af Timoteus, jeg har ingen idé om hvad mine forældre tænkte…) ned til Jeremy som stikker sin tunge ud og hopper ned fra det nederste trin, så hele stigen ryster. Jeg ryster mit hoved om kap med stigen og sukker mens Tim skynder sig ned. 

Update: En kage, en masse dansen og en rundtur på universitetet! :)

PINLIGT! I know!

Det har været alt, alt for længe siden jeg sidst har skrevet til jer, men helt ærligt altså.... Jeg har bare ikke lige haft lyst, og når man ikke har lyst til at skrive bliver det alligevel bare noget makværk og det gider I jo ikke læse vel. Anyways, nu er det vist ved at være tid til at komme tilbage til det.
Fordi det har været en to uger siden jeg har skrevet sidst (Ja Eva, du fik jo ret :-/ ) så vil jeg ikke opdaterer jer dag for dag som jeg plejer men istedet med det der lige falder mig ind, så må vi se hvordan det går.
Men først skal jeg da vist lige ud og vaske mine hænder, igen, jeg er ved at bage triple chocolate marzipan kage og det klisterer bare helt vildt! Brb.

Nå ja, så kom jeg også lige til at tage den ene kage ud og putte den anden ind. Ved godt det lyder overdrevet, men det er altså ikke så slemt, det er bare fordi Debbie her ikke bage så tit så hun har kun én springform og så skal der jo bages af nogle runde rhvis man skal have mere end en bund i sin kage - og det skal jeg.
Ser I, jeg er nemlig gået i gang med projekt; test-bagning af bryllups kage for min veninde der skal giftes her d. 1. oktover. Uuuuuuhh!!
Anyways, så sidste weekend lavede jeg forsøg nummer 1 hvor bundende ikke var helt så gode som jeg havde håbet og hvor chokolmoussen løb rigtig meget ud (så man næsten ikke kunne se den og slet ikke smage den mellem bundende) så denne weekend bliver det til forsøg nummer 2 med en anden opskrift på bunde og så skal jeg se hvad jeg kan finde på til chokomoussen.
Det bliver nogle gigantiske kager, så sidste weekend nød 3 af børnenes venners familier nogle kæmpe stykker og vi havde stadig kage i tre dage, oh well... Jeg skal vist have ændre i antallet af personer den kage er til ;-)

Brb.

Ja, den anden kage skulle lige ud af ovnen, så nu skal jeg nok være her!
"Nu vil vi altså gerne snart smage den kage der Miriam!"
Ja det ved jeg godt folkens, men det kan I af gode grunde ikke komme til, selvom Meron spurgte mig idag "tager du kagen med til dit hus?" inden jeg grinede og det gik op for hende "Åh.... Det ville være klamt". Hehe...
Men I kan se billeder af sidste weekends projekt, denne kage er en mange-forskellige-ting kage og derfor så Debbies køkkenbord sådan her ud det meste af aftenen (Hende og Daron var ikke hjemme og børnene var is seng) :

Making the test-wedding-cake (good thing Debbie and Daron wasn't home to see the mess I think...)

Den famøse hcide chokomousse løb ret voldsomt ud... // The choclate mousse was ruuuning (read that with African-accent)

Min kære nattrøje led overvægt i løbet af de 4 timer i køkkenet den aften - som sævanligt opdagede jeg det ikke... Men den blev ren igen ;-) // as usually I didn't realize how big a mess I was making on my shirt... But I did get clean again ;-)

Det færdige projekt, som på dagen skal dækkes med marcipan og naturligvis pyntes med hjerter og blomster... Masser af hjerter... Masser af blomster!! :-D (laver bare sjov så tag det helt roligt du kære Camilla ;-)) // Thr finished cake, on the real wedding day we're gonna cover it with marzipan and, of cause, flowers and heart... Lots of hearts.... Lots of flowers!!! :-D (just kidding, så take it easy dear soon-to-be-bride ;-))

Ja så blev jeg lige afbrudt igen da jeg gik op for at hjælpe Debbie med aftensmaden, som i dag består af en eller anden form for thai-salat med kylling i - åh moaar jeg savner din mad! Kan vi pleease få Boller i kary når jeg kommer hjem? Og i det hele taget noget med din fantastiske karry sauce??! PLEASE!!! Jeg laver hundeøjne! ;-)

Så ja, jeg tror I er ved at få en idé om hvorfor det har været så længe siden jeg har skrevet blog, det kræver en hel del ledige timer når man bliver afbrudt/afbryder sig selv så meget ;-)

Tid til at åbne endnu en Pepsi Max og få noget energi skudt ind her [især lyd af en dåse der åbner og bruser].

Ser I, jeg har nemlig nok ikke helt fået søvn nok de sidste par nætter, hvorfor? Tjae, dem der kender mig godt nok ved at der sådan set kun er to muligheder:

a) jeg havde for meget at tænke på og sov dårligt

b) jeg havde gang i en for spændende bog der liiige skulle færdiggøres

( c) (iflg. mor, derfor tæller den ikke helt) jeg har drukket for meget Pepsi Max))

Heldigvis var det ikke a der var mit problem denne gang, og jeg har været i stand til at holde c af banen ved at købe 7-up og sprite i stedet (Eftersom cola uden kaffein smager forfærdeligt (se tidlg. indlæg))

Ergo har vi kun b tilbage, for ser i, min pt. ynglingsforfatter (grundet den ge-niale humor hun er udstyret med) Erynn Mangum, har netop udgivet en ny bog som kom signeret til mig med posten den anden dag, komplet med mit navn stavet korret og et bibelvers, der kan man bare se. Altsammen for 50 kroner - så skal jeg heller ikke klage. Så den skulle naturligvis lige læses inden jeg skulle sove, der kom problemstilling nummer d så ind i billedet

d) jeg vågner hele tiden fordi jeg drømmer de mest underlige/uhyggelige ting

normalt undgår jeg at læse bøger om svære barndomme, misbrug, mord, mysterier osv. specielt når vi når på den anden side af aftensmad. Hvad jeg ikke helt var klar over var hvor meget Erynn lige synes denne bog skulle handle om en morder.

Denne her 16 årige pige som er hovepersonen, kommer ved et "tilfælde" til at tegne en 4-dobblet morder i billedkunst, politet bruger hendes tegning og fanger morderen, som jo så sender alle hans venner på nakken af hende. Efter et mordforsøg og morderen der slipper ud af fængslet, kommer pigen og hendes forældre under vidnebeskyttelse. Selvfølgelig ender det hele godt, men fordi den kære forfatter tilsyneladende er meget facineret af kaffe, chokolade, pyjamaser, Jane Austin OG drømme så fik jeg også æren af at læse mareridtne.

Kender I det? Man sidder ikke med fornemmelsen af at have læst noget der skræmmer en fra vid og sans (tror ikke hun med den humor der, vil være i stand til at skrive noget rigtigt uhyggeligt anyways) men når man vågner midt om natten går det op for en at det påvirkede en en hel del mere end man troede. Eller en hel del mere end storebror troede filmen ville påvirke lillesøster... I ved sikkert hvad jeg snakker om.

Ja så jeg havde jo lige den "herlige" oplevelse at drømme om en morder i nat, jeg kan ikke huske så meget af det men vågnede op med den der "er folk her i huset stadig i live" foremmelse... Der var dog god gang i den ovenpå ved halv elleve tiden hvor jeg havde sat min alerm til (uups, når man først får læst bogen færdig klokken halv 2...)

Er vild med hendes covre! (hmm.. engelsk ord med dansk endelse...) ;-) // Love her covers (the famous book who kept me awake until 2 last night)

Jeg er begyndt at få for mange bøger // I've started getting too many books...

Se selv, det er derfor mit næste køb bliver en bade vægt, ikke for at veje mig, men for at veje bøgerne så jeg kan se hvor mange flere kufferter jeg skal købe :O // Here's the proof... This is why I nee to buy a real scale one of these days, not to weigh myself but to weigh the books so I can figure out how any suitcases I'm going to need...

Det var så også den anden ting som Meron brillierede med at spørge mig om idag, efter en grundig udspørgelse om hvor mange dage jeg har været her, skal være her i alt og hvor mange dage der er tilbage (21) spurgte hun: "Er du ved at pakke nu så?" jeg svarede at det vel var lidt tidligt for jeg skulle jo bruge mine ting de næste tre uger, hvortil hun kigger blankt på mig og spørger "hvilke ting?"... Jeg kigger blankt tilbage, skjuler et grin og spørger hende om hvis jeg pakkede alle hendes ting i dag om hun så kom til at mangle nogen af dem de næste tre uger... Det mente hun, hun gjorde... "Jeps... Det samme gælder jo for mig" ;-)

Nå, jeg smutter lige igen og ser hvordan det står til med den der thai-kyllinge-salat ting, jeg kan godtnok ikke høre nogen der flytter på stolene ovenpå og Yosef spiller stadig foldbold uden for mit vindue, så der er nok lidt endnu inden vi skal spise, men hva.. Brb.. Igen, igen... :)

Ja så endte vi så op med at spise lige da jeg kom op af trappen alligevel, nu sidder vi så og ser Op og jeg vil se om jeg kan finde ud af at skrive i mens jeg ser en film, det er jo helt klart en fordel at kunne skrive blindskrift (eller i hvert fald tæt på) og at filmen ikke har underskrifter på, mener selvfølgelig undertekster.

Men anyways, det skal vise sig at være lidt svært når man nu ikke har set den får, manden flyver lige pt. rundt i sit hus med en million mini balloner der holder ham oppe, kursen er sat mod sydamerika.

Se, jeg havde jo en hel masse ting jeg gerne vil fortælle jer, så lad os se om jeg i det mindste kan huske noget af det.

Lad os starte med det mest interessante. For at gøre det skal vi lige spole præcis en uge tilbage, samme dag som jeg bagte den famøse 1. test kage. Den aften var der gratis koncert på "den nordlige side af floden" som det hedder sig, med andre ord en halv times tid herfra. Der var en heeel masse mennesker stimlet sammen:

For at høre 4 lokale sangere, jeg nåede kun at høre de to første eftersom Debbie og Daron havde lavet planer klokken 20, men det var i hvert fald godt nok. Jeg fik kigget lidt rundt på de forskellige "boder" der var nede bagved, der var bl.a. en for en forening der laver rigtig meget af det LIFE tænker på (mere om det i nogle tidligere indlæg) tjek dem ud på: http://www.focusonthefamily.com/ - jeg fik en hyggelig snak med et par ældre damer om anoreksi, skilsmisse-børn, Danmark, Holland (de tror allesammen jeg snakker hollansk), skolesystemerne osv. hvorefter jeg snuppede en hel masse broucurer og smuttede videre, spiste noget gratis halv-smeltet chokolade hos en af de der fadderskabs organisationer inden jeg til sidst endte ved Crandall University's stand.

Det er så her det begynder at blive interessant [sidenote: jeg mangler en familie der også snakker under filmen.... Eftersom jeg stadig kommenterer alting], som de fleste af jer nok er ved at have fanget har jeg drømt om at gå på college (universitet) i USA i et par år efterhånden, universiteterne i Canada er en hel del mindre, men også en hel del billigere, så da Laura stod der ved standen og smilede med alle hendes fine broucurer kunne jeg jo ikke lade være med at stoppe og snik-snakke med hende. Som de fleste andre jeg møder herover var hun facineret over at jeg kom helt fra Danmark af, da jeg ovenikøbet fortalte hende at jeg aldrig nogen sinde havde set et Campus før (de der universiteter hvor elever kan bo på osv. som de har herovre allestedet) kiggede hun lidt spøjst på mig, begyndte at grine og insisterede på at jeg kom og besøgte hende/dem så jeg kunne se skolen.

Hun introducerede mig for hendes mand, tidl. klassekammerat på Crandall og nu kollega samme sted og jeg sagde jeg nok skulle komme og besøge dem, inden jeg hoppede ind i bilen og vendte snuden hjemaf. Det var meget svært at koncentrere sig om at bage den kage der...

Anyways, så om mandagen havde jeg tænkt jeg skulle ind og stemme og lavede derfor en aftale med Laura ved middagstid. Efter at have ændret det en hel masse gange fordi den "danske" konsulat (som kun kan snakke fransk og engelsk) havde andre planer osv. det endte med at han skulle i retten og slet ikke kom på kontoret den dag, så jeg kom aldrig ind og stemme (og fik min rund-tur forkortet fra 5½ timers kørsel til 3½) men jeg troppede op i velkomstcenteret på Crandall i Moncton og Laura gav mig "The grand tour" på den "lille" skole med kun 840 elever, hvoraf de 120-30 stykker bor der.

Det var super interessant, og jeg har så godt som besluttet mig for at tage herover igen om præcis et år og starte på min Bachelor i psykologi, det er i hvert fald min midlertidig plan, men vi ved jo allesammen godt at jeg skifter planer temmelig ofte lige for tiden.

Kan ikke huske hvad formålet med dette billede var, men muligvis at vise jer bakken ;-)

Lavede lige et lille stop fordi jeg havde ændret mødetidspunktet med Laura 3 gange allerede den dag, og gad ikke skrive til hende igen og rykke det, fordi jeg var en halv time før tid ;-)

Jeg gik ind lige der til venstre i billede under "Stultz Hall" som er navnet på deres nyeste bygning, den er blandt de 5 mest "grønne" bygninger i øst Canada [sidenote: fandt Sprite i dag i stedet for 7-up, åh hvor er det SKØNT med en afveksling!] og indeholder en hel masse mødelokaler som de studerende kan booke og lave gruppearbejde i, en hel masse undervisningslokaler som ligner små biografsale, den størte havde plads til 100 studerende men langt de fleste havde plads til en 30 stykker. Derudover havde de også et bibliotek derinde, et EDB rum, velkomstcenteret og en hel masse kontorer for alle de [beklager afbrydelsen igen, skulle ligekøbe 20 GB mere plads til mine blog-billeder så min kære søster Mill kan opdaterer mit layout :) Yay!] der administrative medarbejdere som Laura samt alle professorner der underviser i undervisning, altså læreudannelsen som også tages på universiteterne herovre, og som tager 5 år. Jeg havde mig en god griner da vi stak hovedet ind i en af de klasselokaler i den afdeling og der hang "alfabet fisk" på vægen og store plakater med tal, neon farvede tæpper osv. "Ja" siger Laura så "det er her de udfører alle deres idéer, så det er altså ikke fordi de ikke kan stave til FISK og jeg tror også de kan deres tabeller". Hehe... Der var også en lille café og deres bogbutik i bygningen :)

Her har vi så "Murray Hall" som er den anden (og en ti-år gammel) bygning som indeholder en hel masse flere undervisningslokaler og kontorer (bla. for professorne på psykologi og sociologi studierne, så det blev jo lidt mere interessant for mig) samt cafeteriet, som eftersigende skulle lave super god mad og have en køkkenmutter som kender navnet og livretterne på samtlige 840 elever og ca. 100 ansatte, og hellere end gerne laver opskrifter som eleverne har med hjemmefra, hvor hyggeligt er det lige?! Så skal man da have lokket hende til at lave Boller i karry!

Bygningen hvor 1/7 af eleverne bor, langt de fleste bor i nærområdet og tager bussen/biler til og fra skole hver dag, men der er altså denne her bygning til dem der gerne vil bo på skolen af den ene eller anden årsag, det er jeg all-in-for det lyder meget som efterskole i en forstøret, forældet og mere seriøs udgave - men stadig sjovt!

Okay, hvis du stadig læser er det temmelig godt gået af dig efter al den her snak om skole her og der og alle vegne, men jeg synes bare det lyder mega spændende og som noget jeg er sikker på at jeg fortryder hvis jeg ikke gør det. Så er det ligesom bare sagt...

Så jeg aftalte med Laura at jeg skulle komme tilbage når det her semester er startet efter onsdag så jeg kan se skolen i action, møde nogle af eleverne, spise i cafeteriaet, overvære nogle lektioner og deltage i "Chapel" som er den daglige en-times gudstjeneste. Man skal deltage i snit to gange i ugen for at kunne bestå når semesteret er slut og der findes mange forskellige "udgaver" af den, lovsangs, gæstetalere, salmer, osv. osv. så man kan bare vælge dem man vil, for som Laura sagde "nogen af dem er en hel del mere interessante end de andre!"

Jeg tror jeg vil smutte for nu, jeg har en halv roman jeg skal skrive til min kære lillesøster og så har jeg naturligvis en ny bog der skal læses. Jeg har været ude og købe nogle flere idag, for jeg var ved at gå amok efter at læse nogle bøger der var i en serie, selvom jeg har en 10 stykker på min "hylde" jeg ikke har læst endnu, så er det bare ikke det samme. Jeg savner det der med at kunne "følge" en hovedperson i mere end de tre timer det tager mig at læse en bog fra den ene ende til den anden. Og det er derfor man har serier går jeg ud fra, til os nørder der læser så hurtigt at man bliver forvirret hvis man læser for mange "individuelle bøger" ;-)

Vil lige afslutte med en video af ungerne der spiller " Just dance" på deres Wii :

En hel masse billeder fra Montréal :)

Hej folkens.

Jeg gider faktisk ikke rigtig skrive blog for tiden - trist for jer! Men det går nok eftersom der ikke er så mange der følger med mere anyways, så her får I lige en stak billeder fra Montreal i stedet :)

Så skulle der shoppes efterårs-tøj til ungerne - "Mor må vi få den her tyl-nederdel med de der guld-glimmer gamacher til? Pleeeease?"

Laaang kø til H&M's prøverum

"Miriam - kan du ikke holde mit tøj? Det er så tungt!" Ja det tror da jeg med de stakke Debbie og Nanna havde fundet til dem ;-)

En meget farverig butik som hævdede at alt deres tøj blev lavet i New York dowtown... Hmm... ;-)

Fodbold med børnenes tante (16 år) som spiller på højt niveau, lige noget Yosef kunne lide. Og god beskæftigelse for os mens vi ventede på at vores værter kom i gang med at lave aftensmaden

En fin kjole jeg har købt mig :)

Tak til H&M

En af dagene blev det lige til en reflektiv bustur (det var for varmt at gå) frem og tilbage langs vandet. :)

Smukt var det!

ØJEBLIKSBILLEDE!!

Dagens snack - Quebec'siske jordbær ;-)

Jeg eeelsker Metroen!

Så skal der sorterers affald, men hvordan i alverden forventer de at jeg skal finde den rigtige spand når jeg ikke kan fransk og de nægter at putte skilte på engelsk? Helt ærligt - få jer et liv folkens! ;-)

Canadisk produceret vand - det var da heldigt eftersom de sidder på 1/4 af verdens kildevand eller noget i den stil, det ville da være en skam hvios de importerede det ;)

Den smarte skærm der fortalte mig hvornår metroen kom :)

Jeg tror man skulle tænkte på "picnic" når man læste navnet på denne restaurant, det var nu ikke helt den effekt den havde på mig, jeg flækkede af grin midt i det hele ;-)

Og valgte at gå ovenpå og finde en thai-fast-food ting-ie og få noget mad :)

Müslibarer på tilbud :)

Jeg formåede også at komme hjem med en manuel foodprocessor - farmor, du må være SÅ stolt! ;-)

Indkøbet fra den kristne bogbutik i Montreal (havde troet de ville have et større udvalg end den i Fredericton, men nej)

Hoodies til Broder Sim

En til

Mit første forsøg på at skrive dette indlæg ;)

Pizza-aften (sidenote: jeg fik en thai-pizza med peanut sauce o.l. Yummi!!) mens de "små" var på sleepover hos fætter Grayson.

Chokoladebar indbagt i pizzadej med is til - uuuhhm :)

Lidt tid til at lege turist blev der også da jeg tog op for at se en gigantisk katolsk kirke som startede som et lille kapel for 100 år siden.

Bedetrinnene

Udsigten

Jeg prøvede at finde de hundredvis af krykker som Nanna fortale mig hang et sted (det lykkedes ikke) det var krykker fra alle de mennesker der var blevet helbredt der gennem årene.

Jordbær-yogurt-is med friske jordbær - uuuhm! Det eneste rigtige når det er så varmt!

En fuldvoksen mand i bussen som spillede Pokémon på hans DS! Den gamle udgave!!

Så er jeg ved at være klar til at se musical onsdag aften!

Havde min trøje i denne pose og så noget sjovt... (googlede det lige og har lært at: Forever 21 has received attention in the media^[5] for printing "John 3:16" on the bottom of their trademark yellow bags. A Spokeswoman from Forever 21's LA headquarters said the Biblical quote is a "demonstration of the owners' faith.")

Centeret under jorden, som mere mindede om en by!

Aftensmaden (hvem skulle have troet at jeg frivilligt ville vælge en spinat-oste-tærte-ting men hold op hvor var den god!!)

Min nabo hvor jeg spiste :)

"Himlen" over springvandet :)

Mit første (og eneste) forsøg med en cola uden koffein, den smagte forfærdeligt!!

SÅ spændende!!

Min udsigt var ikke ligefrem den bedste, men siden jeg i forvejen betalte 380 kroner besluttede jeg mig for at det måtte være fint nok! ;-)

Jeg så denne video inden jeg tog derind, og troede at de havde manipuleret med den eller sådan noget, men nej, det så præcis ligesådan ud - enormt facinerende!!!

Så skal der bages pizza med jordens mindste Kitchem Aid!

Måtte flytte dejen fordi der ikke var plads i skålen ;-)

En tur på vandrutsjebanen

Okay folkens, de andre billeder må i få senere - jeg vil smutte! :) Love ya!

P.S. Der er nu en måned til jeg lander i Aalborg igen!! :)